Tænk, det er nu et halvt år siden, at Mie kom ind i familien. Fra at være en lækker, lille, fræk hvalp er hun nu blevet en stor, lækker, fræk, teenager-hvalp.

Det er hyggeligt at være på familieferie
Små hverdagsglimt og refleksioner over livet i den tredje alder.
Tænk, det er nu et halvt år siden, at Mie kom ind i familien. Fra at være en lækker, lille, fræk hvalp er hun nu blevet en stor, lækker, fræk, teenager-hvalp.
Det er hyggeligt at være på familieferie
Lys i mørket
Det har været trøstesløst, råt, vådt og ucarmerende – vejret altså. Hele denne weekend har i vejrmæssig henseende ladet os forstå, at det går mod mørke tider, at dagene bliver kortere og at vi må kigge indad og opad efter lys og håb. Continue Reading
Vi er hverken i Italien eller Frankrig, men hvorfor skulle vi også det…. når vi lige uden for døren har Mols BjergeContinue Reading
På årets sidste oktoberdag var vi heldige at få skudt disse billeder af en kæmpe flok krondyr. Et betagende syn.
Sidste søndag i oktober. Sommertiden er slut. Vi har stillet havemøbler og ure tilbage.
Tiden er nu “den samme” i New Zealand og i Danmark- eller rettere: der er 12 timers tidsforskel. Her er vi på vej mod efterår og vinter. Mens de down under glæder sig over blomstrende påskeliljer trasker vi tur gennem løvfaldet og glæder os til et snarligt gensyn.
I gamle dage. Det vil sige, da mormor var barn, da blev skoleferien i uge 42 kaldt kartoffelferie. Navnet stammer helt tilbage fra 1823, hvor det ved lov blev tilladt at holde børnene hjemme fra skole, når kartoflerne skulle op. Det gav visse udfordringer for lærerne, når eleverne holdt fri på forskudte tidspunkter. Derfor fik nogen i 1899 den gode ide at indføre en fælles ferieuge, hvor store og små, unge og gamle kunne ligge på knæ i kartoffelrækkerne og med de bare næver samle kartoflerne op.
Har nogen mon slukket for lyset. De sidste fire dage har vi ikke set solen. Det er mørkt, når vi kører på arbejde om morgenen og er hurtig blevet det igen, når vi er kommet hjem. Støvregn og tåge har gjort det nødvendigt at køre med vinduesviskerne tændt. Blæsten er gået frisk over Århus Bugten. Ophold udendørs har været en blandet og lidt fugtig oplevelse. Hvad er det lige, der sker.
Det kaldes november.
“Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april,
maj, juni, juli, august, september,
oktober, november, november, november, november”.
Henrik Norbrandt i “Håndens skælven i november” fra 1986
Henrik Norbrandts forhold til november kommer tydeligt frem i hans ofte citerede digt: “året har 16 måneder”,
Helt så pessimistisk ser jeg nu ikke på november. Jeg vil ikke ikke synge med i “november-hade-koret”. Jeg vil simpelthen ikke lade mig trække ned af, at det er blevet lidt mørkere, lidt fugtigere, lidt køligere. Det har da også sin charme. Herligt at bo i et land, hvor vi kan mærke årstidernes skiften. Og hvor der er noget, der hedder sommergarderobe og vintergarderobe. Jeg har lige ryddet op i klædeskabet og lagt sommertøjet på hylden – bogstaveligt talt. De kortærmede bluser er skiftet ud med lunere striksweatre, som jeg glæder mig til at få i brug. I stuen er gardinerne trukket for og stearinlysene tændt og mens der koges kylling til tarteletter med høns i asparges til aften, studeres dagens søndags Politikken i sofakrogen. Der hersker en stemning af stilhed og langsomhed over november.
November har sin charme. Måske skal man lede lidt efter den og søge andre steder end tilfældet er med årets andre 11 måneder, men det er umagen værd.
Glashuset er trukket i vintertøjet. Her er stadig lunt nok til at nyde eftermiddagskaffen.
Fuglene i vores have har det godt. Her på matriklen bor mindst én sand fugleven. Der mangler i vinterhalvåret aldrig forder på fodrebrædtet.Continue Reading