Engang havde vi en frodig og dejlig have – se bare her. Det var før tørken satte ind og vi blev ramt af helt ekstremt varmt og tørt vejr. Continue Reading
Vinterbad i sluch ice
I dag har jeg gjort noget ret vildt – hvis jeg selv skal sige det. Jeg har badet i slush ice ved Den Permanente.
I januar 2010 var der også “istid” i Jomsborg.
Alder ingen hindring
Mit seniorliv
Mit seniorliv – refleksioner om fremtiden. Sådan lød overskriften på et blogindlæg set på en venindens væg her til morgen. Det lød både relevant og interessant, så jeg klikkede mig videre. Dilemmaer, udfordringer og eksistentielle refleksioner skrev forfatteren, Vibeke Brønnum som overskrift på sine refleksioner på kanten til seniorlivet. Vibekes indlæg er den direkte grund til at jeg nu sidder ved tastaturet. Det satte nemlig gang i nogle overvejelser og refleksioner om min egen tilgang til seniorlivet.
Hyggestund på en helt almindelig hverdag
Ryd op og smid væk
Dokumenter fra et langt arbejdsliv fylder meget
Det kom til at tage hele dagen, selv om jeg fra morgenstunden tænkte, at sådan en gang oprydning kunne være afsluttet inden frokost. Det var , kan jeg god se i bagspejlet, naivt at tro. Når man har besluttet sig for at rydde op og gå grundigt til værks i alle rum – sådan en gang: nu begynder vi på noget nyt agtig – og så er nået til kontoret, så vil det naturligvis tage lang tid. Politikker – frivilligpolitik og sundhedspolitik, undervisningsmateriale og foredragsoplæg fra dengang man havde den slags som udskrevet materiale i hænderne – har fyldt op i bokse og kasser i årevis, for hvis nu, man skulle få brug for guldkornene engang. Nu er guldkornene smidt ud. De var måske nok også lidt støvede efterhånden og både tiden og jeg har flyttet os. Nu er der plads til nye interesser og mere tidssvarende guldkorn. Det sjove ved sådan en ryd op og smid væk omgang er, at det griber om sig. Før jeg fik set mig om, var mange af bøgerne røget samme vej. Nej ikke helt samme vej, for når man arbejder i en genbrugsforretning, så ved man, hvor der kan tjenes penge. To store poser litterære værker i både paperback og med stift omslag ligger nu klar til at blive afleveret, så andre kan læse eller måske snarer genlæse svundne tiders klassikere. Flere af bøgerne har jeg ikke åbnet, siden de var obligatorisk stof i gymnasiet 😉
Da jeg ud på aftenen træt og støvet dejsede om i sofakrogen var det med en selvtilfredshedsfølelse, der burde kunne bære en husmor gennem et par fridage, men som i virkeligheden virkede motiverende for at fortsætte processen i de resterende rum. Hold op, hvor jeg kan lide at rydde op og smide det gamle ud – og hold op, hvor er jeg god til det 😉 (og nej, poserne skulle ikke forbi en vurdering hos ham, jeg bor sammen med.)
Styr på tiden
Der er noget forventningsfuldt og spændende over sådan en ny kalender med de mange ubeskrevne sider
2. januar 2017 siger kalenderen. Frosten på naboens tag indikerer, at vejret omsider har fundet sit rette leje. Julen bød på plusgrader helt op til 8. Denne morgens frost virker mere “tidssvarende”. Det tegner til at blive en smuk dag.
En smuk januar – frost-morgen
Mandag den 2.januar. Juleferien er slut for de fleste. En ny arbejdsdag er begyndt, et nyt arbejdsår er begyndt – for de fleste. Jeg skal også på arbejde lige om lidt. Frivilligt arbejde, vel at mærke. Det er et stykke tid siden, jeg sidst fik løn for mit arbejde 🙂 Jeg savner det ikke – det med lønnet arbejde. Det var godt det meste af tiden, men med tiden blev det knap så godt og så var det, at jeg tog en beslutning. Først gik jeg ned i tid og så gik jeg en helt anden vej. Og nu er jeg blevet gammel nok til at kalde mig efterlønsmodtager. Det er der ikke så megen løn i. Til gengæld er der frihed og nye muligheder. Friheden ligger i, at kalenderen ikke er fyldt op med møder og opgaver. Mulighederne opstår, når man selv skal definere indholdet i dagen. Kunsten består i at få det rette mix mellem en kalender uden aftaler og en med tilpas mange “kryds”, der indikerer, at der stadig er bud efter en.
Nu ligger 2017 kalenderen her på bordet og venter på at blive taget i brug. Der er noget forventningsfuldt og spændende ved sådan en ny og ubeskrevet kalender. Hvad kommer året til at byde på, hvad byder vi selv ind med og hvordan bruger vi året/dagene. Tiden er kostbar og dyrebar. Tiden er en gave. Jeg vil bestræbe mig på at bruge den gave med omtanke og respekt.
Hvis jeg skal nærme mig noget, der ligner et nytårsfortsæt i forhold til min kalender og det, der kommer til at stå i den, så skal det være, at aktiviteterne afspejler en dejlig blanding af:
- at gøre noget sammen med familie og venner
- at gøre noget, der rækker ud over mig selv (frivilligt arbejde kunne være et godt bud)
- at gøre noget for mig selv – (Lisetid)
Uanset hvad, jeg kommer til at bruge tid på, så vil det stå i min kalender. At planlægge og disponere ligger nemlig dybt i mine koordinatorgener, og til det brug er jeg så oldschool agtig, at en gammeldags spiralkalender er det bedste værktøj.
Godt nytår – husk at holde styr på tiden.
Smagen af efterløn
Tid til at nyde efterretten
EFTER-LØN – smag lige lidt på ordet. Efterskrift, efterveer, efterspil, efterløn. Det indikerer, at det væsentligste er overstået, bedriften er fuldendt – nu kommer efterretten/efterlønnen.Continue Reading
Tak er kun et fattigt ord
Ældre er mere hjælpsomme end unge. Den sandhed stod at læse i Kr. Dagblad forleden dag. Ældre Sagen står bag en undersøgelsen. som viser, at 6 ud af 10 i aldersgruppen fra 50 år til 89 år inden for den seneste måned har hjulpet familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med. Interessant.Continue Reading
Cykel med motivationsmotor
Det kræver særlig motivation at cykle 20 km efter rundstykker i pjaskregnvejr. Motivationen sidder bag på.
Elcykler er for gamle mennesker. Der er jeg ikke endnu.Continue Reading
Til bords med arvesølvet
Antik Rokoko
Det sker ikke hver dag – faktisk sker det alt for sjældent, at jeg dækker bord med sølvtøj. Men i dag fik jeg lyst til at binde sløjfen op på en af mine hjemmesyede poser med sølvtøj og fremdrage tre knive og teskeer til formiddagskaffen og en kagespade til kanelsneglene. Der var ikke nogen speciel anledning – udover at det vel altid er lidt specielt at få gode venner til kaffe – og så på en mandag – midt i normal arbejdstid. Continue Reading
